Udbytterigt samarbejde mellem studerende og virksomhed resulterer i test af ny teknologi på sygehus.
Gennem ViiRS samarbejdet har 40 sidsteårsstuderende, fra uddannelsen til bioanalytiker på University College Sjælland (UCSJ) i Næstved, været med til at kvalitetssikre og finpudse overvågningsudstyr til brug på hospitaler - i samarbejde med virksomheden ANYgroup og sygehuset i Roskilde.
ANYgroups sensorteknologi bruges på landets plejehjem, men ikke på sygehuse, og den udfordring gik gruppen af studerende i gang med at undersøge. Det centrale fokus for undersøgelsen lå på, hvordan teknologien virker og implementeres på en neurologisk afdeling. De studerende brainstormede og stillede alle de kritiske spørgsmål, inden de gik i gang med at teste produktet i ”real life settings”. Samarbejdet gav konkret udbytte for både virksomheden, sygehuset og de studerende.
Direktør i ANYgroup Henrik Klode udtrykte begejstring for samarbejdet, der hjælper med at få udstyret introduceret på sygehuset i Roskilde: - citat: "I en travl hverdag har sygeplejerskerne ikke tid til at lave en effektiv test af anvendelsen, så de kan have god gavn af de studerendes undersøgelser, siger Henrik Klode, der også ser de 40 studerendes indsats som en ekstra blåstempling af produktet.Henrik Klode konstaterer, at samarbejdet med de studerende også har givet produktet mere omtale i sundhedskredse, så andre sygehuse nu også har vist interesse. Derfor ventes det snart installeret på flere sygehuse på Sjælland".